NEPTUN Innovationsamarbejder
NEPTUN Innovationssamarbejder
Vær med til at udvikle fremtidens innovative vand-og klimatilpasningsløsninger.
I NEPTUNs innovationssamarbejder udvikler virksomheder sammen med forskere og andre aktører fremtidens vand- og klimatilpasningsløsninger på tværs af den dansk-tyske grænse.
Udover udvikling af teknologi får virksomheder i NEPTUNs innovationssamarbejder også et udvidet netværk inden for grænseregionen, kontakt til nye samarbejdspartnere samt mulighed for at markedsføre de nye, innovative løsninger for potentielle kunder i Danmark og Tyskland.
Hvad er et NEPTUN innovationssamarbejde?
I et innovationssamarbejde etableres der bro mellem vandvirksomheder og videnpartnere. Virksomheder får tilbud om forskningsbaseret viden fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Christian Albrechts Universitet i Kiel til at udvikle nye vand- og klimatilpasningsløsninger.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:
Lotte Lindgaard Andersen, CLEAN
Per Freytag,
SDU
Der udvikles konkrete prototyper på ny vandteknologi eller klimatilpasningsløsninger, som afspejler flere problemejeres behov og udfordringer. Problemejere kan være kommuner, vand-og spildevandsforsyninger, myndigheder samt store virksomheder.
Udgangspunktet for innovationssamarbejde kan være efterspørgselsdrevet eller teknologidrevet.
Efterspørgselsdrevet innovationssamarbejde kan eksempelvis omhandle:
- Faldende grundvandsstand ved vandværker
- System til tidlig varsling af oversvømmelser
Teknologidrevet innovationssamarbejde kan eksempelvis omhandle:
- Optimering af udvinding af kulstof og fosfor fra spildevandsslam
- Sensorer og droner til overvågning af vandkvalitet og måling af vandstand
Niveauet for teknologiens modenhed, det såkaldte TRL-niveau (Technology Readiness Level) forventes at flytte fra niveau 6-8 (systemudvikling) til 9 (prototype) under projektet. Målet med et innovationsprojekt er at udvikle en prototype, der har været igennem de første tests og herefter er klar pilotskala-demonstration.
Hvem kan søge?
Konsortier af virksomheder med løsninger inden for vand og klimatilpasning, vandselskaber, vandforsyninger, vandmyndigheder og andre vandaktører kan søge om at indgå i et innovationssamarbejde.
Der skal være både en dansk og en tysk repræsentation i konsortiet for at skabe grænseoverskridende
værdi og vækst på begge sider af grænsen.
Et konsortium skal bestå af:
- Min. en tysk virksomhed og en dansk virksomhed i samarbejde med min. et af de tre partner-universiteter.
Eller
- Min. en tysk virksomhed eller en dansk virksomhed i samarbejde med både et dansk universitet og et tysk universitet.
Projektets leadpartner skal være placeret i region Syddanmark, region Sjælland eller den nordlige del af Slesvig-Holsten. Videnpartnere eller andre projektpartnere fra Danmark eller Tyskland kan blive inviteret til at deltage i projektet, hvis den ønskede viden ikke er i programområdet.
Hvordan søger man?
Ansøgningsprocessen foregår i to trin som en service og hjælp til konsortierne, men du kan også at gå direkte til trin 2 og indsende en fuld ansøgning. Trin 1 kan ses som en indledende dialog før selve ansøgningen.
Trin 1: Udfyld første del af ansøgningsskemaet og send ansøgning inden d. 1. februar 2022.
Trin 2: Er første del af ansøgningen godkendt, sender du den endelige ansøgning.
Der gives svar hurtigst muligt derefter.
I ansøgningen beskrives følgende:
- Projektets formål
- Innovationsværdi (originalitet, skalerbarhed, ny teknologi)
- Tidsrammen for formidling og videndeling
- Værdiskabelsen af projektet med mulig miljøpåvirkning af løsningen og det mulige vækst-, beskæftigelses- og eksportpotentiale
Det er fordelagtigt, men ikke et krav, hvis ansøgningen adresserer nogle af de fælles udfordringer fra begge sider af den dansk-tyske grænse, som er:
- Mangel på robuste sensorer og droner til overvågning af vandkvalitet og vandniveau
- Mangel på løsninger til forståelse og håndtering af stigende/faldende grundvand
- Mangel på bedre advarselssystemer og modeller til klimaforandringer og skybrud
- Mangel på effektive teknologier og valide data til styring og varsel om vandstrømme i byer og kloaksystemer
Din ansøgning vurderes ud fra følgende kriterier:
Sprog
Ansøgning kan skrives på følgende sprog:
- Engelsk
- Tysk + dansk
- Tysk + engelsk
- Dansk + engelsk
Trin 1
Den indledende ansøgning vurderes af CLEAN ud fra følgende kriterier:
- Projektide
- Tysk-dansk repræsentation i projektkonsortiet
- Tysk-dansk relevans af problemstilling og udfordringens dansk/tyske omfang
- Partneres geografiske placering i NEPTUNs programregion
Trin 2
Den endelige ansøgning vurderes af et evalueringsudvalg ud fra følgende kriterier:
- Projektbeskrivelse og formål
- Projektorganisering, roller og delmål
- Videnspredning (faglige møder og konferencer, artikler, factsheets mv. )
- Innovationsværdi (originalitet, skalerbarhed, nyhedsværdi)
- Miljøeffekter
- Vækst, beskæftigelses- og eksportpotentiale
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Lotte Lindgaard Andersen på lla@cleancluster.dk , tlf. 2422 9228.
Trine S. Jensen på tsj@cleancluster.dk , tlf. 3148 3418.