Hvad skal vi med alt det vand?

Hvad skal vi med alt det vand?

Der er mange komplekse udfordringer med vand rundt om i verdenen, og løsningen kalder på inddragelse af forskellige ekspertiser. En metode til at innovere og implementere nye vandteknologiske løsninger er offentlige-private samarbejder.

I det dansk-tyske interreg-projekt, NEPTUN, har forsyningsselskaber, Danmarks miljøklynge CLEAN, kommuner, virksomheder og forskere fra Syddanmark og Nordtyskland arbejdet sammen for at adressere udfordringerne i vandsektoren. Til det formål er der skab offentlig-private konsortier for at bygge bro mellem udbud og efterspørgsel.

Per Vagn Freytag og Mads Bruun Ingstrup fra SDU, har skrevet en kronik, hvori de præsenterer to projekter i NEPTUN, der handler om overløb og fejltilslutninger.

I det første projekt, arbejder Middelfart Spildevand sammen med virksomhederne Wasys og Kalb, samt  Kiel og Syddansk Universitet, for at monitorer og informere om baggrunden og hvorfor overløb sker.

Det andet projekt handler om fejltilslutninger. Forskellige danske forsyningsselskaber melder, at ca. 10-20 procent af ukendt vand i kloakken stammer fra fejltilslutninger. I dag er der mange forskellige måder at finde fejltilslutninger, men de er ressource og tids omkostningstunge. Derfor har vandselskaberne BlueKolding og TBZ Flensburg dannet et konsortium med Aquasense og Wasys for at monitorere og finde en løsning, der er billigere og nemmere til at finde fejltilslutninger med. De arbejder sammen med Syddansk Universitet.

5 fordele ved et interreg-projekt

Kronikken i avisen, Erhverv+ Sydjylland,  handler om de store mængder regn der falder og om overløb, som forsyningsselskaber skal håndtere i fremtiden. Som en løsningen nævner de NEPTUN og dens innovationssamarbejder mellem private og offentlige aktører som eksempel på løsningen

Konkret nævner de,  de  to projekter og de erfaringer projekterne har givet indtil nu. De nævner 5 fordele ved at indgå i et Interreg-projekt:

1. Den offentlige aktør får løst en udfordring, og den private aktør får mulighed for at udvikle og teste en løsning med input fra den kommende bruger.
2. I stedet for at hver enkelt aktør, offentlig som privat, forsøger at opbygge egne interne udviklingsressourcer, kan offentlige-private samarbejder udgøre et alternativ.
3. Offentlige-private samarbejder egner sig godt til vandbranchen, fordi den offentlige aktør ejer infrastrukturen og er driftsorienteret, hvorimod den private aktør er udviklingsorienteret, dog uden at have adgang til at afprøve nye løsninger i den etablerede infrastruktur.
4. Samarbejderne kan vise, hvor der fortsat eksisterer
   barrierer mellem offentlige og private aktører, og hvordan disse
   kan adresseres så det skaber værdi for begge parter.
5. Et grænseoverskridende offentligt-privat samarbejde giver ikke alene indsigt i, hvordan rammebetingelser varierer fra land til land, men også hvorledes disse forskelle kan håndteres.