De væsentlige resultater af projektet

Et skriv fra projektleder Lotte Lindgaard Andersen:

“NEPTUN projektet er nu afsluttet efter 3 intensive år.

Det har været en stor bedrift at afslutte 10 innovationssamarbejder, 2 skitseprojekter og ”3 living Labs” med deltagelse af 15 virksomheder og skabe konkrete tekniske løsninger på vand- og klimatilpasningsudfordringer.

Ni af løsningerne var relateret til klimatilpasning og seks løsninger relateret til vand- og spildevandsområdet. Ved projektets afslutning er der udviklet 8 prototyper, hvoraf 3 løsninger allerede er på markedet.

Endelig har det været en succes at lave aftaler med de involverede virksomheder, universiteter, forsyningsselskaber og digelag om, hvordan de udviklede løsninger skal implementeres.

Ved debatten på den afsluttende konference den 23. marts 2023 blev det understreget, at deltagelse i projektet har været godt for SMV’er til at skabe netværk, og at det er vigtigt at kommunikere om de udviklede klimatilpasningsløsninger for at øge eksportpotentialet og at skabe demonstrationsprojekter.
 
Det blev fremhævet, at der efter projektet nu er et voksende grænseoverskridende vandnetværk og en øget interaktion på tværs af videnskabelige områder, der arbejder på at øge udviklingen af nye løsninger.

Især indenfor modellering er det meget nyttigt at lære fra udlandet. Det blev fra LNH Water, CEO Nanna Ravn og professor Alexander Schaum, Kiel Universitet, fremhævet, at arbejdet med open source-formater er nøglen, og dette er en ny tilgang i begge lande, der har et stort potentiale for opskalering.

En folder med anbefalinger til implementering af klimatilpasningsløsninger hos store bygningsejere i Tyskland, 15 faktaark, 6 casevideoer med konkrete løsninger ogfindes på NEPTUN hjemmesiden under publikationer.

Desuden er netop uploadet nye videnskabelige artikler fra videns institutionerne Syddansk Universitet og Kiel Universitet, en interessent analyse om en digital og fysisk platform for præsentation samt et katalog over løsninger til rensning af vejvand. I december 2023 vil Aalborg Universitet uploade endnu en videnskabelig artikel.

Endeligt er det meget tilfredsstillende for konsortiet og den store indsats fra alle partnere, at projektet har fået meget ros ved den eksterne evaluering og har opnået 98 % målopfyldelse. De nævnte resultater giver god tro på en vej frem for et kommende nyt projekt om klimatilpasning.”

da_DKDansk