Om NEPTUN

Sammen står vi stærkere

I NEPTUN blev små- og mellemstore virksomheder samlet på tværs af den dansk- tyske grænse med formålet om at udløse innovations- og vækstpotentialet inden for vand-, spildevands- og klimatilpasningssektoren, og samtidig bygge bro mellem udbud og efterspørgsel på tværs af den dansk-tyske grænse.

Oversvømmede kældre, skybrud, der overbelaster kloakkerne, risiko for dårlig vandkvalitet ved stigende grundvand og udfordringer med kystsikring. Det er udfordringer, vi i stigende grad oplever som følge af klimaforandringer. Det er en problematik, der overskrider grænserne i den dansk-nordtyske region. Landskabet og klimaet er på mange måder ens og på begge sider af grænsen er vandsektoren stærk, men væksten og eksporten af vandteknologi er stagnerende.

Det giver potentiale for innovation og styrkelse af vandteknologivirksomheder og erhvervslivet på tværs af landegrænsen samt for at øge regionens robusthed mod fælles klimarelaterede og vandteknologiske udfordringer med respekt for problemejernes udfordringer .

Samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse
Tværfagligt samarbejde inden for vandhåndtering og klimatilpasning på tværs af grænsen er nødvendigt for at for at fremme udvikling og eksport. Tyskland har f.eks. stor erfaring med genanvendelse af regnvand og kystsikring, mens Danmark har stor succes med multifunktionelle klimatilpasningsløsninger.

Danmark og Tyskland forenes derfor i NEPTUN-projektet for at styrke eksporten inden for vandsektoren og ruste begge lande mod klimaforandringer. 22 partnere bestående af universiteter, kommuner, forsyninger og erhvervsorganisationer fra begge sider af grænsen står klar til at samarbejde og hjælpe de små- og mellemstore virksomheder.

De forskellige partnere har forskellige opgaver. Nogle er økonomiske partnere og har et større ansvar for projektet, hvor netværkspartnerne deltager i bedømmelse af innovationssamarbejder og formidling af NEPTUN.

NEPTUN's logo - white

Læs mere, hvordan NEPTUN kan være med til at udvikle fremtidens vand-og klimatilpasningsløsninger

NEPTUN's logo - white

Leadpartner

CLEAN 

Økonomiske partnere: 

  • CLEAN 
  • GreenTech Center
  • Fredericia Spildevand
  • BlueKolding
  • Syddansk Universitet
  • Aalborg Universitet, Esbjerg adf.
  • Christian-Albrecht-Universitet i Kiel
  • Learnmark Horsens
  • Region Syddanmark
  • Flensborg Kommune
  • Middelfart Kommune
  • Kreis Nordfriesland

Netværkspartnere:

  • IHK Flensburg
  • Maritimes Cluster Norddeutschland e. V.
  • FBR – Bundesverband für Betriebs- und Regenwasser e. V.
  • WFG -Wirtschaftsförderungsgesellschaft des Kreises Rendsburg Eckernfôrde
  • TBZ Flensburg
  • Sønderborg Forsyning
  • Region Sjælland
  • Kreis Schleswig-Flensburg
  • Digelauget Südwesthörn-Bongsiel
  • Digelauget Eiderstedt

Projektet er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der har til formål at understøtte videreudviklingen af den dansk-tyske grænseregion, hvilket vil sige Region Syddanmark, Region Sjælland og den Nordlige del af Slesvig-Holstein. 

Projektet løber fra d. 1. marts 2020 til og med d. 31. maj 2023. 

Picture of the Interreg program region
da_DKDansk