I NEPTUN udvikles løsninger på klimaændringerne i Nordtyskland og Danmark

I NEPTUN udvikles løsninger op klimaændringerne i Nordtyskland og Danmark

Dette er en pressemeddelelse fra NEPTUN projektets tyske partner, Kiel Universitet. Originalen kan læses her.

Klimaforandringerne lægger pres på vand- og kloaksystemerne i det nordlige Tyskland. Oversvømmelser i Eiderstedtmarsken og i Flensborgs bymidte er nu i fokus for to nye innovationsprojekter på Kiel Universitet (CAU). Som en del af det EU-finansierede tysk-danske Interreg-projekt NEPTUN arbejder forskere sammen med regionale virksomheder i Slesvig-Holsten og Danmark for at udvikle innovative og praktiske løsninger til at tilpasse vand- og spildevandssystemer til klimaændringer.

“Som et resultat af klimaændringer vil kraftige regnhændelser sandsynligvis forekomme hyppigere, men også sæsonbestemt vandmangel. De nye innovationsprojekter er praktiske eksempler på, hvordan vi kan imødekomme de udfordringer, dette forårsager,” siger Dr. Agnes Sachse, videnpartner i NEPTUN-projektet og ved professor ved Kompetencecenter Geo-Energy ved Christian-Albrechts-Universitetet i Kiel (CAU).

“Byer, kommuner og virksomheder i begge lande kan så bruge og videreudvikle vores løsninger.”

Pumpe stations optimering og regnvands styring

Professor Alexander Schaum og Henry Baumann fra Institut for Elektroteknik og Informationsteknologi ved CAU’s Tekniske Fakultet har sat sig som mål at styre pumpestationerne på Eiderstedt optimalt sammen med tyske og danske virksomheder og danske kolleger fra Aalborg Universitet (AAU). Da marsken ligger under havoverfladen, ønsker de at synkronisere pumpeanlæggenes pumpevirkning med tidevandet, så oversvømmelser bedre kan kontrolleres. Til dette formål skal der udvikles en model, der beskriver ændringen i vandstanden på pumpestationen i henhold til den aktuelle og forudsagte nedbør.

I et andet innovationsprojekt ønsker Kiel-forskerne at udvikle en prototype til optimal styring af regnvandsnettet i Flensborg by i samarbejde med Teknisk Driftscenter Flensborg, tyske og danske virksomheder og forskere fra AAU.

Agnes Sachse forklarer baggrunden:

 “Kloaksystemet i Flensborg kan ikke optage mængderne af nedbør under kraftige regnhændelser, så vandet samler sig i gaderne og pludselig løber ind i byens centrum på grund af byens bjergskråning og dalplacering. På baggrund af nedbørsprognoserne og koblet med en nedbør-afstrømningsmodel skal de såkaldte spjældventiler i kloaksystemet ved kraftige regnhændelser reguleres på en sådan måde, at regnvandet ledes eller ledes til flodsletter.”

Lovende tilgange med radardata til tidlig varsling

Inden maj 2023 sigter NEPTUN-projektet mod at udvikle i alt ti innovationsprojekter i de nordtyske og syddanske regioner. Læs om de igangværende her.

Forskere fra CAU, AAU og Syddansk Universitet (SDU) samt tyske og danske ingeniørfirmaer har allerede udviklet lovende tilgange til et tidligt varslingssystem for kraftig regnforsyning til Flensborg by. Ved hjælp af radardata beregnes de forventede nedbørsmængder, og ud fra overfladeforseglingen i Flensborg estimeres det, hvor meget vand der forventes at samle sig og hvor. Et andet igangværende innovationsprojekt fokuserer på vandmangel og det deraf følgende faldende grundvandsniveau ved nordtyske offentlige forsyningsboringer. I samarbejde med Norderstedt vandværk og et ingeniørkontor i Kiel har Agnes Sachse og hendes kollega Dirk Schäfer, fra CAU, årsagen til den synkende grundvandsstand. Sammen med en dansk virksomhed udvikles løsninger til at stabilisere og hæve vandstanden igen.

Dansk indsats i samarbejderne

På dansk side er fokus i NEPTUN-projektet på løsninger til spildevandshåndtering. De danske partnere udvikler intelligente metoder, der kombinerer registrering og kommunikation af kloakoverløb. Derudover skal defekte kloakforbindelser identificeres ved hjælp af nye teknologier for at reducere forbruget af ressourcer ved reparationer eller eliminering af mangler. Et andet projekt omhandler mobilisering af kulstof og genbrug af fosfor fra spildevandsslam – her bruges den såkaldte pyrolyseproces. Desuden udvikles ideer til fjernelse af mikroplast fra spildevand ved hjælp af såkaldte hydrocykloner. Kiel-forskerne fra Institut for Elektroteknik og Informationsteknologi er også involveret her.

Tekst: Daniela Schmidt, Kiel Universitet